

Alle vine/vinslotte, som indgår i vores sortiment, er enten blevet tildelt en Bronze/Sølv eller guldmedalje i Paris, af det franske landbrugsministerium. Concours Général Agricole er en reference i vinens verden. Concours Général Agricole er kendt for sin upartiskhed, resultatet af en streng pre-selektionsproces i regionerne og selektionerne i Paris og værdien af dens resultater. Alle vine, der deltager i konkurrencen, udtages tilfældigt af en betroet medarbejder for det franske Landbrugsministerium direkte fra vinproducentens lager. Vinene bliver derefter anonymiseret til præ-selection og finale. Analyser og kontrolprøver bliver gemt i 1 år. Dette gør det muligt at kontrollere prøvernes overensstemmelse og sammenligne de vine, der præsenteres med konkurrencen, og de, der senere markedsføres som medaljevine. Prøver fra de enkelte vinslotte udleveres til jurymedlemmer, der besidder en høj teknisk og smagskundskab, dette gør det muligt for dem at opdage de karakteristiske aromaer, at notere kvaliteterne og typiske egenskaber for samme kategori. Jurymedlemmerne kan være uddannet sommelier, ønologer, eller repræsentanter for vinavlernes fagforeninger. En smagskomite består af 6 jurymedlemmer og 15 vine bliver smagt i gennemsnit. Hvert jurymedlem noterer de forskellige vine på grundlag af foruddefinerede organoleptiske kriterier. Det er syntesen af deres meninger, der bestemmer den mulige tildeling af medaljer til de bedste vine. Deres dom er suveræn og der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved arrangørerne eller kandidaterne. Jurymedlemmerne har mulighed for ikke at tildele medaljer, hvis kvalitetsniveauet for de viste vine ikke anses for tilstrækkelige. I 2018 blev der prøvesmagt 18.000 vine og kun 20% fik tildelt en medalje. Tildelingen af medaljer dækker over kvalitetsvine fra hele Frankrig.